
Koncert med Milly Nou
Tirsdag d.14.juni kl.20 har vi fornøjelsen af at invitere til en aftenkoncert med en af "vores egne", nemlig sangerinden Camilla Frederiksen, som optræder under kunstnernavnet Milly Nou. Til hverdag har vi glæden af Camilla og hendes stemme, når hun underviser kirkens spirekor og korskole, hvilket hun har gjort gennem de sidste 4 år.
Udover sangundervisning, er Camilla også aktiv sangerinde og sangskriver, og udgiver musik på egen hånd.
Med Camillas sødmefyldte og til tider rå og insisterende stemme, går hendes budskaber rent ind. Nogle tænker Kate Bush andre får tankerne hen på Edith Piaf, men Milly Nou er dog helt sin egen.
Fri entré.