
En gudstjeneste hvor Alexander spiller på flyglet, og hvor der er tid til ro og fordybelse. Lillian finder tekster fra Biblen, nye digte og livstemaer der taler til os, der trænger til eftertænksomhed i vores travle hverdag.
Denne aften får Alexander besøg af saxofonisten Hans Mydtskov.
Hans Mydtskov har en mere end 40 år lang karriere i en lang række sammenhænge og genrer. Han har spillet tusindvis af koncerter og har plader ude med Superfly, Odense Jazz Orchestra, Nordens Tone, Serras (med hvem han har modtaget tre Danish Music Awards), Soul Station og en lang række andre projekter. Hans spil karakteriseres af stort klangligt, melodisk og harmonisk overskud og en ro, som kun en virkelig lang musikerkarriere kan generere.