×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 17. oktober 2019, Kl. 19:30 til kl. 21:30

"Livet er ikke det værste, man har"

Om Benny Andersen

ved Erik Lindsø

 

Erik Lindsø er forfatter og højskolemand og en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere - kendt for med gode historier og humorens bid at sætte tilværelsen under lup. I sit mindeforedrag om Benny Andersen demonstrerer han, hvilken livskraft den danske nationalskjald efterlader til os. Foredraget er en lystrejse i Benny Andersens hjertevarme humor, som den kommer til udtryk i hans digte og sange. Nogle af sangene synges.

Benny Andersen er aldrig nedladende, men altid opladende. Han rakker aldrig ned, han rakker altid op. Han kalder Rosalina for en livsfordobler og siger om hende: "En splint gør ondt et enkelt sted, du gør godt over det hele." Mens de fleste holder døren på klem, men ikke Benny Andersen: "Jeg vil vente på dig nat og dag, jeg ta'r hele døren af."

En tilhører sagde en gang til ham: ”Det må være utroligt sådan at kunne ryste digte ud af ærmet”. Benny Andersen svarede: ”Du skulle vide, hvor mange ærmer jeg har slidt op”.

Benny Andersen er en sprogfornyr og en øjenåbner. Han har en unik sprogsans blandet med en hjertevarm humor, som har givet ham en poetisk særstatus.

Foredraget går på opdagelse i Benny Andersens digte og sange – og nogle af sangene synges.

Pris
Kaffe og kage koster 25 kr.