Vielse

Dato og tidspunkt for vielse aftales med præst eller med kirkekontoret. Når I har besluttet jer for at blive gift, skal I udfylde en prøvelsesattest/ ægteskabserklæring, som I henter og udfylder på www.borger.dk. Denne afleveres på kirkekontoret sammen med navne og adresser på to vidner til vielsen. Prøvelsesattesten må ikke være mere end 4 måneder gammel på vielsestidspunktet.

Alle kommende brudepar skal tale med præsten. Samtalen har flere formål. Blandt andet at tale om alt det praktiske i forbindelse med vielsen, og vælge salmer.

Der kan foretages kirkelig vielse, hvis blot den ene part er medlem af folkekirken.